Rygestopkurser
Vil du holde op med at ryge?
Et rygestopkursus strækker sig over ca. 2 måneder og består af 5 møder.
Kurset foregår individuelt.
Borgere i Billund Kommune har gratis rygestopkursus på Grindsted Apotek
Målet er rygestop!
På første møde orienteres generelt om rygning og følgerne heraf, oplysning om kursets indhold og hvem der kan deltage, samt hvilke resultater der kan forventes. På de efterfølgende møder måles kulilteindhold, rygestop følges og der undervises i relevante emner.
Tilmelding telefonisk på 75 32 00 22 eller ved henvendelse på apoteket.
Vi har 1 rygestoprådgiver Maibrit.
Ved hvert møde er der et fagligt indslag, hvor blandt andet følgende temaer tages op:
- Hvordan forbereder jeg mig på rygestoppet
- Hvordan undgår jeg at tage på i vægt
- Hvordan modstår jeg fristelserne
- Hvordan håndterer jeg abstinenserne.
- Hvordan reagerer mine omgivelser.
- Hvad kan støtte mig
Program for møderne
- Faglig orientering
- Deltagerrunde
- Opsamling
- Kuliltemåling
Der er et nyt emne under den faglige orientering til hvert møde
1. gang
Om at sætte personlige mål, grundregler, rygeprofil, hvordan fastsætter man en stopdato samt gennemgang af de rygerelaterede sygdomme.
2. gang
Om abstinenser, brug af nikotinerstatning og aftale om en rygestopdato.
3. gang
Hvordan går det. Hvilke helbredsfordele opnås
4. gang
Hvordan går det med vægten. Hvad skal man være opmærksom på med hensyn til kosten.
5. gang
Hvordan kommer man videre. Hvilke fristelser opstår og hvordan modstår man disse
Kursusholdere
Møderne ledes af en farmakonom, der er uddannet rygestoprådgiver. Uddanelsen foretages af Kræftens Bekæmpelse. Hun er således klar til at besvare de spørgsmål, der skulle dukke op i løbet af kurset.
Kom ned på apoteket og hent vores foldere om rygestop - Heri kan du læse om hvordan vi kan hjælpe dig med dit rygestopprojekt.
Du kan hente vores pjece om rygestop. Den er gratis og indeholder en række råd og anvisninger samt forklarer hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden som kan hjælpe mere end du tror.