Karriere som farmakonom

Karriere som farmakonom

Interesserer du dig for sundhed og medicin?

Farmakonomuddannelsen består af mange forskellige fag, som fx:

  • anatomi og fysiologi
  • patologi
  • farmakologi
  • farmaci
  • medicinsk sociologi
  • klinisk farmaci
  • sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
  • psykologi
  • kommunikation
  • pædagogik
  • organisation, ledelse og samarbejde
  • markedsføring og salg.
Vil du være med at gøre en forskel for andre?

Vil du være med at gøre en forskel for andre?

Apoteker i hele landet søger lige nu nye farmakonomstuderende til studiestart 1. september 2025. Uddannelsen til farmakonom tager tre år, og du får løn under hele forløbet.

Læs meget mere om her 

Farmakonomuddannelsen – En spændende kombination af fag

Et job med ansvar 

Apoteket er i dag en moderne, digital arbejdsplads, hvor hverdagen er fyldt med udfordrende, afvekslende opgaver og selvstændigt ansvar. Omdrejningspunktet er sundhed, forebyggelse, sygdom og medicin - og målet er at gøre en forskel for de mange mennesker, der til daglig er afhængig af apotekets rådgivning. Derfor er fagligheden altid i højsædet på apoteket.

Sammenhæng mellem teori og praksis

Sammenhæng mellem teori og praksis

Som farmakonomstuderende er du ansat på et apotek, hvor du indgår i et fagligt, udviklende miljø. Her får du prøvet din teoretiske viden af i praksis – både over for apotekets kunder og dine kollegaer.

Du kan se ledige uddannelsespladser på siden her

Teorien lærer du på Farmakonomskolen i Hillerød. Underviserne er engagerede og veluddannede, og selve undervisningen foregår som en god blanding af:
  • dialog
  • cases fra det virkelige liv
  • øvelser i modelapoteket og laboratoriet.
Der er otte skoleophold på skolen i løbet af uddannelsen til farmakonom - syv af tre ugers varighed og ét af to ugers varighed.
Fordelingen mellem teori og praksis er næsten fifty-fifty.

Adgangskrav og optagelse

Kom ind med din ansøgning på apoteket allerede nu, eller send den per mail til billundgrindsted@apoteket.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!!!

Hvis du vil ind på farmakonomuddannelsen skal du sende en ansøgning direkte til det apotek, hvor du kunne tænke dig at blive ansat som farmakonomelev.
For at kunne sende en ansøgning skal du have en adgangsgivende eksamen:
  • Studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx) eller højere handelseksamen (hhx), eux-uddannelse (eux), international baccalaureate (IB)
  • Udenlandsk eksamen, sidestillet med dansk gymnasial eksamen
  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
  • Social- og sundhedsuddannelsen - trin 2 (bestået efter 1. maj 2003).
Socialt fællesskab

Socialt fællesskab

Du kan bo på Farmakonomskolen i Hillerød under skoleopholdene. Her deler du værelse med en anden elev, og ofte vil du få nye venner, som følger dig resten af livet.
Om dagen er der undervisning, og om aftenen er der rig mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og indgå i et socialt fællesskab.
Skolen står for flere forskellige arrangementer for eleverne under opholdene.

Din bestilling

Vis din bestilling